“Oktobernegrenes oprør på St. Croix i 1878”
I konceptet til kommissionsberetningen af 1-5-1879 (14) udtaler den nedsatte kommission, at selve oprørets udbrud var en tilfældighed, og at der ikke eksisterede en forudlagt plan for det stedfundne oprør. Man fandt ud af at arbejderne ville gøre “noget” for at opnå en højere betaling for deres arbejde i og at dette ville ske ved en “strike”. Kommissionen mener endvidere, at for at danne sig et klart overblik over de forhold, hvori de dybereliggende årsager til bevægelsen må søges, vil det være nødvendigt at omtale udviklingen gennem en længere periode. En af grundene til, at oprøret fik så stort omfang var, at de lokale myndigheder ikke på forhånd anså skiftedagen for nogen særlig urolig dag. Kilden (14) skriver “at grunden til at bevægelsen d. 1 okt. , da der ikke var den fornødne magt til stede til at nedslå den i fødselen, fik en så sørgelig udvikling må naturligvis søges i negrenes charactere og hele det åndelige og sociale standpunkt”.
Det fremgår tydeligt af kilden at den prøver at undskylde “sig selv” bl.a. ved at skrive, at skiftedagen ikke plejer at være nogen urolig dag. De hvide har jo hele tiden følt sig truet, så hvorfor var de dog ikke på vagt en sådan dag. Personlig mener jeg, at det bare er en undskyldning for deres manglende evne til skabe kontrol over situationen. Det med negrenes åndelige og sociale standpunkt er også lidt mærkeligt, her er det, som om den hvide mand prøver at forklare den sorte mands optræden ved at tillægge denne befolkningsgruppe en række meget belastende og diskriminerende egenskaber. Af betænkningen fremgår det endvidere at man vil prøve at forene social forståelse med en samtidig forøgelse af autoriteterne og en sikring af den lovlige orden. Desuden skulle betænkningen angive forskellige veje til at opnå en bedre økonomi på øerne.
Da regeringen hjemme blev ledet af Højre var det naturligt, at man stræbte efter at udbygge militæret på øen. Dette skete ved, at der skulle opføres et kaserneanlæg på “Kingshill” midt på St.Croix, samtidig med oprettelse af borgervæbninger i byerne baseret på tvungen tjeneste. Desuden skulle der oprettes et beredent patruljekorps på landet i og som yderlig beskyttelse skulle et orlogsskib have fast station ved øerne. Man ville nødigt i samme situation som ved oktoberoprøret i 1878, hvor man måtte have assistance fra England og Frankrig. Man ville også nødigt have i at det skulle se ud som om det danske militær var ude for en opgave, det ikke kunne magte. Alt i alt må man sige, at de hvide stadigvæk følte sig truet af den indfødte del af befolkningen, der i antal var dem langt overlegne. Dette viser ihvertfald nødvendigheden af så drastiske skridt som de allerede her nævnte.
Nu indeholdt betænkningen ikke kun bemærkninger om militæret, men også betænkningen om de sociale reformer som skulle gennemføres. Arbejdsforholdene skulle forbedres ved en ændring af arbejdsregulativerne til en tyende-lov, som indeholdt rettigheder og pligter gældende for arbejdere og arbejdsgivere.
Betænkningen indeholdt også et forslag til en løsgængerilov, og i kommissionsberetningen af 1 maj. 1879 kan læses (15)”Kommisionen antager, at en sådan lov affattes, således at den virker gennemgribende, vil have sin store om end ikke uovervurderlige vanskelighed. Vil en nemlig, som givet antydet i ministeriets skrivelse af 3 januar utvivlsomt, at arbejderregulativernes ophævelse, navnlig i begyndelsen vil fremkalde løsgængeri i større omfang velne(?) og slette elementer i befolkningen, hvis antal desværre ikke er lille, ville undgå, fast tjeneste”. I denne udtalelse mærkes en tydelig nervøsitet for det sorte flertal. Man prøver at undgå uro, og griber derfor et mundheld som passer i deres kram, nemlig at lediggang er roden til alt ondt.
Sider: 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16