Forvalterboligen på Mt. Pleasant Saint Croix (Kilde 2)
Som det fremgår af fotografiet ovenfor og på forrige side er der stor forskel på den hvide og den sorte mands bolig.
Oplysningen om at der til negerlandsbyerne ofte hørte et hospital og et asyl med læger, viser efter min mening ikke den høje standard. Disse foranstaltninger så plantageejerne sandsynligvis som en nødvendighed for at forhindre at hans arbejdere blev alvorligt syge, hvilket ville være et tab for ham. Til dette kan der yderligere siges, at man fra engelsk side adskillige gange har fremhævet, at de dansk vestindiske øer stod højt med hensyn til behandlingen af slaverne. Dette ville jeg tolke derhen i at det er ligesom om, at englænderne er bange for at slaverne i Dansk Vestindien skulle få en højere social status end i de engelske kolonier. Hvis dette blev kendt i de engelske kolonier blandt slaverne, ville dette øge (måske) uroen der, og måske betyde, at der ville udbryde et oprør med en evt. efterfølgende udvandring.
Efter slaveoprøret på St. Jan i 1733 blev der fastsat strenge straffe og sikkerhedsbestemmelser, som forholdsregler mod lignende oprør på de andre øer. I stedet for at forøge garnisonen og tilsynet med slaverne prøvede man at holde slaverne i ave via de skærpede straffe. Det viste sig nemlig vanskeligt at få tilstrækkeligt mange danskere til at tage til de vestindiske øer. Frygten for opstand overfor det sparsomme antal tilsynsførende på plantagerne resulterede i de meget rå og brutale strafferegler. Her skal blot nævnes nogle ganske få af disse straffe. Kilde: (3)
§1 “Hovedmænd for bortløbne eller bortløbende negre skulle knibes 3 gange med glødende jern og der efter hænges”.
§2 “En slave, som undviger, skal miste ben, eller hvis ejeren tilgiver ham, skal han miste et øre og tildeles 50 slag”.
§6 “En neger, som har stjålet for 4 Rdlrs værdi, skal knibes med glødende jern og hænges, små tyverier skulle straffes med brændemærke i panden og fra 100 til 150 slag”.
§9 “Den neger, som i onde løfter sin hånd mod en blank eller truer ham
eller giver ham knubbede ord, skal uden nåde knibes 3 gange og derefter hænges, om den blanke det forlanger, hvis ikke, da skal han miste sin hånd”.
§10 “En retskaffen blanks vidne skal være nok imod en neger, og om der var formodninger i sagen, må negeren sættes på porten”.
§11 “En neger, som kommer en blank i møde på vejen, skal gå til side og stå stille, indtil den blanke er passeret ham forbi, under straf af en lussing af den blanke”.
§12 “Trolddom straffes med pisk”.
§16 ” Al dans, fest, spil og deslige skal være negrene aldeles forbudet med mindre det sker med deres mesters eller mesterknægts samtykke og i deres nærværelse”.
Sider: 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16