“Oktobernegrenes oprør på St. Croix i 1878”
Desuden var der forslag fremme om at statens plantager kunne omdannes til tvangsanstalter med et særligt arbejdsreglement og der skulle også startes en offentlig fattigforsørgelse og foranstaltninger til gavn for befolkningens sundhed og for dens skolegang. For at give nogle af negrene mere selvbestemmelse ville man udstykke nogle store plantager til husmandsbrug. Den danske statskasse måtte overtage udgifterne ved den vestindiske hærstyrke og til gengæld få bidrag fra kolonialkasserne.
Myndighederne anslog udgifterne til alle disse reformer til ca. 203545 vestind. dollar (17) og indtægterne til ca. 151303 vestind. dollar (17).
Da nu betænkningen var afgivet ville det være interessant at se, hvornår man vedtog nogle af disse forslag, og gjorde dem til lov. Fra dansk side havde man åbenbart ikke hastværk, da der først i oktober 1879 vedtoges en tyendelov og en løsgængerilov. Disse medførte, at fra nu af skulle en kontrakt over 1 mdr. mellem arbejder og arbejdsgiver affattes skriftligt og i overværelse af vidner. Desuden skulle kontraktens oprettelse og vilkår meddeles politikontoret. Opsigelsestiden blev fra 14 dage til 1 mdr. og ordningen med at arbejdsgiveren skulle tage sig af sine syge arbejdere bibeholdtes.
Mærkeligt nok er der intet nævnt om arbejdstiden, lønnen og om tildeling af naturalier. Efter min opfattelse var arbejderne også ved oprøret i 1878 utilfreds med lønnen, og derfor undres man over, at intet er nævnt om dette. Det er, som om man vil stikke blår i øjnene på negrene ved at vedtage andre mindre væsentlige reformer.
Først i 1881 da guvernør J. Garde fratrådte og Chr. Arendrup overtog hans post, kom der på ny gang i reformerne (18), men det var jo også på høje tid. Man kunne måske trække det så meget ud, at det begyndte at ulme i arbejderne igen, dette måtte man være interesseret i at undgå bl.a. for at opretholde en nogenlunde økonomi.
Sider: 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16