Med disse reformer i årene l 83-86 var flere af de punkter kommissionen i 1879 havde opstillet opfyldt. Hvis man ser tilbage på tiden, da slaveriet ophørte ved lov, ser man, at disse reformer er et meget stort fremskridt på vejen til, at negrene kan sikres betryggende forhold. Men mange fik også øjnene op for det, der skete udenfor De vestindiske Øer. Dette medførte en stor udvandring fra St. Croix og de andre øer. Manglen på arbejdere medførte, at man blev nødt til at rationalisere plantagerne.
Det er mit indtryk, at kilderne maske ikke altid skildrer begivenhederne korrekt, men at de i høj grad er farvet af de personer, der har nedskrevet dem. Da jeg antager, at de færreste negre dengang kunne skrive og læse er dette yderlig en bekræftelse af det førnævnte, og skolereformen kom jo på et forholdsvis sent tidspunkt. Alt ialt må man sige, at kilderne er meget præget af den tids politiske system. Disse måske ret ensidige synspunkter skyldes ikke alene kilderne, men også forholdene på stedet. Således skriver en en kilde (20) “at næsten alle forhold medførte at St.Croix måtte blive en meget konservativ ø: den havde en isoleret beliggenhed, dårlig eller sjælen forbindelse med andre landbrugsøer, hvor forholdene i øvrigt var af en sådan natur, at ny impulser ikke var at vente fra dem. Alt nyt blev modtaget af planterne med største mistro og uvilje”. En yderligere bekræftelse på at St. Croix er en konservativ styret ø viser kilden (21) som skriver: ” at det ikke er uden berettigelse, når et medlem i kolonialrådet, fra hvis side der i en årrække er kæmpet for en friere udvikling af øens arbejderforhold spørger om en guvernør nogensinde siden emancipationen har haft andre anskuelser end planternes med hensyn til den talrige del af befolkningen, der ikke er repræsenteret, arbejderbefolkningen på landet “.
Denne udtalelse underbygger den mening, at negrene eller arbejderbefolkningen på alle områder (næsten da) var et redskab i det hvide folks hænder. Det er ret bemærkelsesværdigt at sådanne synspunkter er blevet trykt, da Højre havde regeringsmagten, og de nævnte udtalelser er jo ikke sammenfaldende med Højres interesser.
Skal man i dag forsøge at vurdere negeroprøret på St. Croix må man erkende det berettigede i at øens befolkning protesterede mod de nedværdigende forhold. Overalt i verden har en bølge af lignende oprør betydet, at slaveriet de fleste steder er forsvundet. Denne kamp har været hård fordi de økonomiske interesser gik imod en human behandling af slaverne. Efterhånden er mentaliteten ændret derhen at man på papiret erkender ethvert menneskes ret til at leve frit.
Vi danske er vist ofte tilbøjelige til, at falde andre kolonimagter i ryggen og bebrejde dem deres måde at gribe problemerne an på. Men her
ser vi jo, at den måde vi selv reagerede på ikke står tilbage med hensyn til grusomhed og diskrimination. Vort “held” er at vi ret tidligt “kom af med” vore besiddelser ude i verden. Derfor har vi ikke haft raceproblemet inde på livet, og som følge heraf har det været let at sidde på afstand og give gode råd.
Lars Bjørnsten 1HF 1d maj 1971
Sider: 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16