(9) I 1847 udsendte kongen i Danmark Reskriptet om Emancipationen, ifølge hvilket ejernes rådighed over de ufri skulle ophøre efter 12 års forløb, samt at børn af ufri var frie fra fødselen. Dette er et vidnesbyrd om, at slaveriet efterhånden var ved at blive ilde set af menigmand i Danmark, eller det kan tænkes, at man har villet bibeholde det gode forhold til slaverne som von Scholten havde sørget for. Von Scholten mente ifølge kilden (10) at den lange overgangsperiode var ønskelig fordi negrene endnu ikke var modne til friheden. Senere beretter kilden (10) at von Scholten var modstander af kongens måde at løse problemet pa, men at han ikke var i stand til at fremkalde en anden løsning. Man kan da ikke sige, at noget er ønskeligt og så samtidig være modstander af dette. Det er da modstridende oplysninger og det mener jeg, at kilden her giver udtryk for. Men skal jeg skønne, hvad der er det rigtigste må det være det sidste synspunkt, da bl.a. flere kilder peger i den retning, og dette fremgår også af det føromtalte.
Negrene var meget imod ordningen, og da man hørte nys om Februarrevolutionen i Frankrig og om negeroprøret på de franske Antiller begyndte det straks at koge i de indfødte på De vestindiske Øer. Kort efter udbrød der, da også oprør på St. Croix i 1848. Oprøret var dog mere moderat end det på St. Jan i 1733, hvor der blev brugt meget barbariske metoder. Så snart generalguvernør von Scholten fik underretning om oprøret meddelte han fra Fortpladsen i Frederikssted en proklamation til slaverne.
Kilde: 11
Proklamationen fra den 3. juli 1848 gør vitterligt:
1. Alle ufrie på de danske vestindiske øer er fra dags dato frigivne.
2. Negerne på plantagerne beholde i 3 måneder fra dato brugen af de huse og provisionsgrunde, hvoraf de nu er i besiddelse.
3. Arbejde betales for Fremtiden efter overenskomst, hvoimod allowance ophører.
4. Underholdningen af gamle og svage, som er ude af stand til at arbejde, afholdes indtil nærmere bestemmelse af deres forrige ejere.
Von Scholten skulle omkring tidspunktet for proklamationen i 1848, være svagelig og ikke i stand til at optræde med sin gamle kraft. Plantageejerne var rasende over proklamationen, og den syge von Scholten måtte i nattens muld og mørke forlade øen. Disse oplysninger peger i retning af, at man søger at undskylde proklamationen med von Scholtens sygdom og svagelighed. Men von Scholten skulle ifølge andre oplysninger være en streng og stærk mand, der kunne få sine meninger igennem, og fordi man er syg og gammel fornægter man da ikke alle sine ideer. Tværtimod ville en mand som von Scholten sikkert sætte alt ind på at gennemført dem, inden han tog sin afsked. Måden han forlod St. Croix på er efter min mening ikke fuldstændig klarlagt. Det kunne måske tænkes, at hans modstander i nattens mulm og mørke bortførte ham til retsforfølgelse i Danmark.
Sider: 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16