3 kammerater fra pensionatet i Søndergade nr. 1 i Struer. “Chris” S. Christensen ansat ved korn- og foderstofkompagniet. Svensgaard ansat ved Lundgaards Eksportkontor, Arnold “Nold” Christensen ansat v. Struer Svineslagteri tilsluttet 1. Deling.
Jeg har tidligere omtalt pensionatet, men har glemt at nævne, at vi var nogle pensionærer, der abonnerede på Syd Svenske Dagblad, for at kunne følge lidt med i hvad der skete udenfor Danmarks grænser.
Det skete også, at censuren havde overstreget artikler, som ikke faldt i besættelsesmagtens smag.
Fra en annonce i dette blad søgte jeg i efteråret 1942 en stilling hos ASEA i Sverige, som jeg dog fik et negativt svar på på grund af den daværende internationale situation.
Arne Kruse Andersen
— en del af en beretning om modstandsbevægelsen i Struer 1942-1945