4. maj 1945
Frihedsbudskabet hørte jeg hos Ejnar Jensen og hans kone, Holstebrovej 8. Jeg var ude at præsentere min ordonnans, ingeniør C.C. Wriedt, for gruppelederne i 2. deling. Vi havde besøgt Axel Dam, Voldgade, og vi kørte forbi Ejnar Jensen var klokken 20.30, hvorfor vi besøgte ham for at høre nyt fra den engelske radio. Her kom så det længe ventede budskab. Senere på aftenen mødtes vi hos direktør Carl Jensen, Shell, i Jyllandsgade. Her blev ingeniør C. C. Wriedt overtaget af ledelsen; han kunne tale tysk og skulle virke som tolk hos de tyske myndigheder i Struer.
Som tidligere nævnt havde jeg set listen over de Struer-borgere, som skulle i beskyttelsesarrest af hensyn til eventuel lynchstemning. Den opstod ikke, for vi havde i Struer ikke såkaldte “prominente personer” heller ikke Hipo – eller Frikorpsfolk. Jeg mindes ikke at have set en Struer-borger i disse uniformer. Nu var det spændende at opleve morgendagen den 5. maj og tiden derefter. Heldigvis kom vi jo ikke ud for så dramatiske begivenheder som i så mange andre byer. Jeg vedlægger nogle notater, der giver et lille indtryk af de første par måneder efter den 5. maj.
Jeg skal måske lige bemærke, at jeg fik et nervesammenbrud omkring den 1. juni og måtte have en morfinindsprøjtning af dr. H. Lund. E. Rørbæk Madsen kørte mig ned til en af hans venner, som var præst i Isenvad. Dette skete jo for mange landet over. For nogen tog det lang tid at komme over, for mig heldigvis kun otte dage. / Arne Kruse Andersen
– en del af en beretning om modstandsbevægelsen i Struer 1942-1945