“Mennesker ved havet”
“Mennesker ved havet” er en 9 meter høj monumentale skulpturgruppe af beton malet hvid. Den er udført af billedhugger, og maler Svend Wiig Hansen, og blev opstillet ved Sædding Strand i Esbjerg i 1995.
Besøgende, der kommer til Esbjerg fra søsiden bliver budt velkommen af “Mennesker ved havet”. Skulpturgruppen kan ses i klart vejr op til 10 km. væk. Skulpturgruppen blev opført i samarbejde mellem Esbjerg Kommune, Statens Kunstfond og private sponsorer for at markere Esbjergs kommune jubilæum i 1994.
Monumentet skal symbolisere menneskets møde med naturen. De 4 ens ansigter stirrer ud over havet og giver et næsten guddommeligt indtryk. I de tidligste skitser fra 1954 var skulpturgruppen tænkt til en placering på Skagens Gren. Der er sket store forandringer fra de første skitser til det endelig resultat.