Navneliste over mandskabet i 2. deling Struer
Jeg vedlægger en navneliste over mandskabet i 2. deling. De fleste – om ikke allesammen – havde været med i forskellige aktioner inden den 5.maj 1945. Det gælder modtagelse af våben fra fly, sabotage, opbevaring af våben, flytning af samme samt vagter og orientering fra DSB-folkene om, hvad der skete på jernbanen . Jeg kendte selvfølgelig ikke alle, selvom jeg nok kendte for mange i forhold til de daværende regler. Uden at vide det vil jeg tro, at mandskabet i 2. deling repræsenterede det danske politiske system. Men i øvrigt kunne jeg ikke huske, der blev diskuteret politik i delingen efter den 4. maj.
Aldersmæssigt lå delingen fra ca. 25 år op mod 40 år. Cykelhandler Lauth var nok den ældste sammen med Niels Strand – op mod 45-50 år.
2. deling fik tildelt den ære at føre den fane, som Nanna og Ellen Neergaard havde syet af faldskærme. Så vidt jeg husker, var det Louis Nielsen, der havde lavet stangen til fanen. Den blev som før omtalt indviet Kr. Himmelfartsdag, d. 10. maj 1945. / Arne Kruse Andersen
– en del af en beretning om modstandsbevægelsen i Struer 1942-1945