Holger Danske i kasematterne på Kronborg i Helsingør

Holger Danske i kasematterne på Kronborg i Helsingør

Historien om Holger Danske

Holger Danske sidder i de mørke kasematter på Kronborg Slot i Helsingør. Han sidder med sit sværd og armene over kors og sidder parat til at møde fjenden. Myten om Holger Danske er, at når riget trues af en ydre fjende, så vil Holger Danske rejse sig og stenfiguren vil blive til kød og blod og gå i forsvar for fædrelandet.

 

Holger Danske er en dansk sagnhelt og beretningerne om hans oprindelse går tilbage til den franske sagnkreds i det 12. århundrede. Holger Danske skildres som en oprørsk vasal og eventyrlig korstogsridder. Ridderligheden over kvinden, der kom til udtryk i den ældste af vore to Holgerviser: Holger Danske og Burmand. Holger Danske føles ved navn og færd som forkæmper for dannernes ære. Næste trin er at lade ham kæmpe for selve Danmarks uafhængighed, som det sker i visen om Stæk Didrik og Holger Danske, hvis nationale tendens tyder på det 16. århundrede.

Med den er Holger Danske fastslået som dansk national helt. I Holger Danske sagnene giver folketroen ham plads i huler og lignende, hvorfra han kommer frem for at frelse Danmark i nødens time. I den nordisk litteratur dukker Holger Danske op i et kvad, der er inspireret af det franske, første gang i Karlemagnússaga under navnet Oddgeir danski.

Foto: Lars Bjørnsten 8. september 2007