Lejrskole i Borgwedel

Lejrskole.

Vi kørte med tog til Padborg
fra Padborg til Borgwedel cyklede vi
og hele vejen lå Ulla sidst.
Lars ville føre an
men kunne ikke følge med.
Pernilles cykel punkterede
så sagde Lars: “Her er hullet”
men det var det ikke.
Maden var kun spiselig
hvis man var meget sulten
Ken, Jesper og Leif
mødte tre tyske piger
men det kunne deres tyske lærer ikke li’
Claus og Jesper havde travl
med spillemaskinerne
så de blev inde på værelset
om aftenen.
Danevirke som ikke var en motorvold
gjorde lidt indtryk på Nille.
De små åndsvage tyske drenge
forfulgte Jannie og Lizette.
Lenes cykel skulle pumpes
ca. hver halve time.
Morten blev syg
kom til læge
og fik penicillinpiller.
Henriks cykelkæde knækkede
så Lars måtte sætte den på.
Den sidste aften
fik Jens Peter tandpasta i hovedet
mens han sov
og det gjorde Frank også.
Men da han skulle tørre sig
faldt han i søvn op ad muren.
Tonny snorkede
og sov med sokker på.

“Costa Karlslunde Digte 1981” var en del af et undervisningsprojekt i 1981 på Karlslunde Skole om lokalmiljøer i bl.a. Avedøre, Lyngby og Karlslunde. De her gengivne digte m.m. er fra Karlslunde og omegn og udført af eleverne fra 5, 6 og 7. klasse.

Oversigt Costa Karlslunde Digte 1981. Skoledigte