De øvrige sabotager, der blev foretaget i Struer på lastbiler og jernbanenet, kan jeg ikke berette om, da jeg ikke var involveret i nogen af dem. Den sidste sabotage blev, så vidt jeg husker, foretaget den l. maj. Det blev jeg vred over, idet den foregik på jernbanelinien til Hjerm ved lille Hillersborg. Vi havde samme aften stabsmøde hos Mads Hillersborg ca. 1 km fra sabotageaktionen, og vi hørte midt under mødet bragene fra eksplosionerne. Det værste var dog, at der samme aften var en våbentransport fra Rydhave slot til Lemvig. Transporten mødte en tysk vejpatrulje på hovedvej 11 ved Gimsing, og dette førte til skududveksling, uden at vi heldigvis led nogen tab af menneskeliv. Bagefter kan man ikke lade være at tænke på, om den tyske vejpatrulje var årsag til sabotagehandlingen. Da jeg et par dage efter hørte om turen, kunne jeg endnu engang ikke lade være med at beundre vognmand Chr. Jensen. Da en af vore vagtposter i Drøften (vejen mellem Gimsing kirke og hovedvej 11) stoppede lastvognen og fortalte om den tyske vejpatrulje, spurgte C. J. folkene på ladet, om de var klar til en eventuel ildkamp, idet han ville sætte fart på bilen og komme så hurtigt igennem som muligt. Dette lykkedes jo heldigvis.
På de før nævnte faner af faldskærmsstof er det broderede Struer byvåben samt kvasterne syet og lavet af tråde fra faldskærme. Stof og sytråd er således af samme materiale. Se videre om sabotagen her!
— en del af en beretning om modstandsbevægelsen i Struer 1942-1945 skrevet af Arne Kruse Andersen Bogense