Politibetjent Johs. Jensen
Politibetjent Johs. Jensen. Født: 12. november 1918. Død: 22. januar 1945 i KZ-lejren Neuengamme
Johs. Jensen havde uden vores viden arbejdet for hærens efterretningstjeneste v/ oberst Lunding, med at samle oplysninger om tyskernes befæstningsanlæg på vestkysten, og havde i den forbindelse fået kontakt med en nordmand, der var ansat, så vidt jeg ved, hos organisation OT på Ølbyvej. Johs. Jensen mistede forbindelsen med sin kontaktmand inden for hærens efterretningstjeneste i februar/marts 1944.
Han havde da ingen at sende sine informationer til. Johs. Jensen fortalte mig på daværende tidspunkt om sit arbejde, og spurgte mig, om mine forbindelser var interesseret i at modtage det materiale, han kunne fremskaffe. Jeg kan huske, at jeg udtrykte betænkelighed ved denne sag, nok fordi jeg havde den mening, at man ikke skulle have flere illegale arbejder samtidig. Men Johs. Jensen stolede fuldt ud på nordmanden. Jeg forelagde ovennævnte for Toldstrup ved hans næste besøg.
Denne sagde, at han ville undersøge nærmere og så ringe til mig, og i kodesprog fortælle om det videre forløb. Såfremt han i samtalens løb sagde, at moster havde det godt, var det O.K. med fortsættelse af forbindelsen, men sagde han, at moster var syg, skulle forbindelsen afbrydes. Toldstrup ringede ca. 8 dage senere, og sagde i samtalens løb, at moster var meget syg. Jeg fortalte Johs. Jensen om resultatet, og bad ham omgående afbryde enhver forbindelse med den begrundelse, at han havde mistet forbindelsen med sin kontaktmand, og jeg hørte ikke mere til den sag. Jeg vil tro, at jeg omtalte ovennævnte for Tolstrup ved vort møde på Struer banegård påskesøndag 1944 (omtalt under afsnittet Nedkastninger), under alle omstændigheder skete dette i april 1944.
Som bekendt blev Johs. Jensen arresteret den 14. juni 1944. Han kom til koncentrationslejren Neuengamme, hvor han døde den 22 januar 1945. Hvordan jeg fik det at vide, kan jeg ikke huske, men det er højst sandsynligt blevet omtalt ved morgenkaffen på pensionatet. Jeg reagerede på den måde, at jeg meddelte på B.& O., at jeg ikke kom på arbejde den dag, og cyklede en lang tur til den anden side af Holstebro. Jeg kom tilbage til Struer om aftenen, indlogerede mig på Jernbanehotellet og gik på arbejde dagen efter. Vi havde fået at vide, at såfremt Gestapo ikke havde været i aktion 24 timer efter en arrestation, skulle den værste fare være overstået.
Peter Larsen rejste fra Struer, og jeg hilste på ham en dag i sommeren 1945, hvor han kom fra Sønderjylland. Han havde gjort sin indsats der idet forløbne år.
I 1984 fik jeg via Lars Rølle at vide, at kriminalkommissær H. V. Buhl (som var kriminalbetjent i Struer fra 1943) efter krigens ophør havde efterforsket Johs. Jensens sag i Aarhus, og fået oplyst, at det var en fejltagelse, at J. J. blev arresteret på så tidligt et tidspunkt. Der skulle have gået længere tid, så de kunne samle mere materiale mod J. J., og evt. have ophævet organisationen.
Johs. Jensen var ungkarl som jeg, vi var jævnaldrende og spiste på samme pensionat. Han stammede fra Borris og kom til Struer fra Bornholm i 1943.
Arne Kruse Andersen.
— en del af en beretning om modstandsbevægelsen i Struer 1942-1945