Hvorfor gik jeg (Arne Kruse Andersen) ind i modstandsbevægelsen?
Det kan jeg kun besvare med en vis national stolthed, og jeg har fra min tidlige ungdom interesseret mig for det politiske system, som vi har her i Danmark, dog har jeg aldrig været medlem af et politisk parti.
Den 9. april 1940 var for mig en meget sort dag i Danmarks historie, som jeg følte var ydmygende, og jeg sagde til mig selv, at når jeg var færdig med mit studium, ville jeg prøve a t komme til Sverige og derfra til England.
Som bekendt blev det ikke til noget, idet modstanden mod det nazistiske Tyskland og deres tropper her i landet begyndte at spire i 1940 (eftersommeren med Alsang bl.a. på Store Torv i Aarhus, som var tæt pakket med mennesker).
Da jeg kom til B & O, mærkede jeg snart, at her var ingen sympati for de tyske besættelsestropper, og det gjaldt lige fra Bang og Olufsen til arbejderne på fabrikken.
Det var vel først og fremmest gennem Rørbæk Madsen, at jeg kom ind i modstandsbevægelsen. Han var ingeniør på B&O’s laboratorium, og jeg var blevet ansat på tegnestuen den l. november 1941.
Han var ret engageret i datidens problemer, og han var Dansk Samlings mand. Han havde afholdt en hel del møder, og afholdt stadigvæk en hel del møder om forholdene. Det var hovedsagelig “dagligstuemøder” hjemme i sin egen dagligstue, hvor han inviterede forskellige foredragsholdere. Jeg kan ikke huske nogen af dem, så det har åbenbart ikke gjort særlig stort indtryk på mig. Men altså -undertonen var der .
Jeg spiste på pensionatet i Søndergade 1, som på daværende tidspunkt ejedes af fru Karoline Larsen og frk. Anna Petersen. Der var ca. 25 pensionærer og jeg tror at alle dem, der kom på pensionatet var antityskere.
Der var specielt nogle – det var Krabbe Nielsen, han var ansat på Lundgaards eksportkontor, og senere, jeg mener at det var i 1943, kom politibetjent Johannes Jensen. Der var også Peter Larsen, han var ansat i et skibsmæglerfirma på havnen, og flere andre. Her var diskussionen om de politiske forhold i ind – og udland meget fri. Vi diskuterede undertiden ret højlydt de aktuelle forhold dog til fordel for de allierede og den gryende modstand mod vort hjemlige styre i København.
Arne Kruse Andersen
— en del af en beretning om modstandsbevægelsen i Struer 1942-1945